søndag den 17. juni 2007

# 18 Online applikationer og værktøjer


powered by ODEO

Lyt til ovenstående podcast

Har du ofte taget en diskette eller et USB stik med fra den ene arbejdsplads til den anden?
Du kender sikkert også til at skrive et oplæg, sende det videre til en kollega, få kommentarer retur i en mail sammen med dit oprindelige dokument?
Er det noget du jævnligt oplever, så vil denne uges opgave måske I fremtiden gøre det lettere med samarbejde og med at kunne arbejde med det samme dokument på flere arbejdspladser. Vi kalder det også kollaboration (samarbejde) på nettet.

I denne uge skal du udvælge et online kollaborativt værktøj, oprette dokumenter og dele det med andre.
Du kan vælge mellem tre forskellige værktøjer.

De tre er ZohoWriter, ThinkFree, og Google docs and spreadsheets.
Alle tre kræver at du er logget ind som bruger Det er gratis at bruge programmerne.

ZohoWriter giver adgang til en række forskellige værktøjer såsom tekstbehandling, regneark og præsentationsprogram. Man kan følge versionerne og hente ældre versioner frem

ThinkFree giver adgang til tekstbehandling, regneark og præsentationsprogram. Man kan følge versionerne og hente ældre versioner frem. For at bruge ThinkFree skal man downloade programmet Java. Henvisningen til download af programmet Java ligger i ThinkFree.

Google docs and spredsheets har du adgang til via din gmail konto som du oprettede i uge 1, da du lavede din blog. Som navnet siger er det værktøj til dokumenter og regneark. Man kan altid gå tilbage til tidligere versioner og se hvem der har lavet ændringer i dokumentet.

I alle tre programmer kan man tage dokumenter, som man f.eks. har skrevet i Word, Excel el.lign. på sin egen pc og uploade dem til online programmet og arbejde videre med dem der. Omvendt kan man også downloade dokumenter skrevet i det online program til sin egen pc.

Lege ressourcer
Zoho Writer: http://zohowriter.com
ThinkFree: http://www.thinkfree.com
Google docs and spreadsheets: http://docs.google.com

Fri leg

a.
Udvælg et af de tre programmer og opret dig som bruger. Opret et teksdokument. Skriv en kort tekst og gem dokumentet.

-- og--

b.

Inviter en kollega til at være medskribent på dit dokument og se hvordan et sådan samarbejde fungerer. Man inviterer andre til at deltage inde fra programmet. Husk at få dine oplevelser noteret i bloggen.

--og måske--

Opret flere dokumenter og se hvordan de er arkiveret.

Upload et dokument fra din PC. Brug en anden PC og hent det dokument der nu ligger online tilgængeligt fra enhver PC med internetadgang. Skriv et par linier, gem og log ud. Hent derefter dokumentet ned på din egen PC igen.

Afprøv andre online kollaborationsværktøjer og sammenlign dem. Hvilket passer dig og dine arbejdsrutiner bedst?



Hvis du har valgt ZohoWriter eller ThinkFree:
Upload et dokument fra din PC . Brug en anden PC og hent det dokument der nu ligger online tilgængeligt fra enhver PC med internetadgang. Skriv et par linier, gem og log ud. Hent derefter dokumentet ned på din egen PC igen.


Hvis du har valgt Google docs:
Aftal med en kollega at I arbejder samtidig i et dokument

Husk at skrive på din blog og lad os andre høre om evt. aha-oplevelser eller andet interessant.

2 kommentarer:

online booking software sagde ...

I Like your application

Professional SEO sagde ...

Good Application to work with.