mandag den 9. april 2007

#2 Blogs


powered by ODEO

Lyt til ovenstående podcast


En blog (populær forkortelse af ordet weblog) er en form for dagbog eller nyhedsbrev på nettet. Her kan du alene eller sammen med en gruppe af personer meget hurtigt og enkelt skrive små indlæg om det, der nu optager dig. Nogle skriver om sig selv, nogle om deres børn eller deres faglige interesse. Også virksomheder opretter blogs, som eksempelvis direktøren bruger til at formidle nyheder til kunderne. På grund af bloggens hurtige, lette form, bruges den mest til mindre og ofte personlige indlæg i uformel stil.

En blog kan beskrives som en simpel hjemmeside. I en blog kan du ikke så meget som på en hjemmeside, men du kan oprette indlæg i form af tekst, billeder, videoer osv. Indlæggene vises kronologisk med de nyeste først. Det er gratis at oprette en blog, og du har adgang til den fra enhver PC med internetadgang. På din blog kan du vælge, at alle eller kun inviterede personer har adgang. Mange synes dog, at det sjove ved en blog er muligheden for at fortælle om sig selv og få kommentarer fra andre. Hvis din blog er offentlig kan andre kommentere på dine indlæg. Du kan vælge at kun du må læse evt. kommentarer lagt ind på din blog.

Den blog, du opretter her i uge 1, har en meget vigtig funktion. Den skal nemlig fungere som din personlige dagbog i hele 23 ting forløbet. Hver uge, når du har udført ugens opgaver, skal du notere hvad du har lavet, og dine overvejelser omkring det, på din blog. På den måde, kan vi følge hinandens fremskridt og samtidig er det din dokumentation for, at du har gennemført 23 ting forløbet. Når vi trækker lod om ekstra præmier blandt 23 ting deltagerne, er det altså kun alle dem, der hver uge har noteret udførelsen af opgaver i deres blog, som kommer med i lodtrækningen.

Lege ressourcer
Blogger Quick Tour
Det nyeste i Blogger Tour

Fri leg
Opret dig selv med en blog konto på http://www.blogger.com/.
Tryk på: Create your blog now, og gennemfør de tre trin, du bliver guidet igennem. Nu har du din egen blog. (Note: Randers Biblioteks personale skal følge denne vejledning)
Send en mail til projektets repræsentanter på dit bibliotek med webadressen på din blog. Husk at se under "Praktiske oplysninger" - "København", "Randers" eller "Herning". Her kan du se dit biblioteks repræsentant og hvordan du registrerer dit øvelsesforløb. For at gennemføre ting 2 skal du lave de følgende øvelser




a.
Opret et indlæg på din blog. Skriv for eksempel om dine forventninger til 23 ting forløbet. Nederst i feltet ”Labels for this post” skriver du: 23ting (i ét samlet ord). Vi vil gerne have, at du skriver dette label (også kaldet ”tag”) på alle dine blog indlæg i forbindelse med 23 ting forløbet. På den måde kan vi let overskue indlæggene og vise dem på 23 ting hjemmesiden.

--- og ---

b.
Send en mail til en af dine kolleger og bed ham eller hende om at kommentere på din blog.

Find en anden blog og skriv en kommentar til et af indlæggene her. Hvis du ikke kender en blog, du vil kommentere på, kan du på Bloggers startside søge efter blogs. Her kan du for eksempel søge på dine kollegers blogs, ved at skrive deres navne ind i søgefeltet. Du kan også kigge på nogle af de etablerede biblioteks blogs. Her er et par eksempler:

e-klumme: http://www.esbenfjord.dk/ - om biblioteker og teknologi
Biblog: http://www.bib-log.blogspot.com/ - om spændingsfeltet mellem nyt og gammelt i biblioteksverdenen

Du kan også få inspiration på Biblioteksskolens oversigt over biblioteksrelaterede blogs: http://www.db.dk/dbi/internet/bdi_cur.htm

--- og måske ---

Hvis du har lyst til at lave mere, kan du eksperimentere med at tilpasse din egen blog. Gå eksempelvis ind under ”Layout” og tilpas farverne, indsæt et billede af dig selv, eller hvad du nu synes, kunne være spændende.

1 kommentar: